Illustrationer
Min interesse for det grafiske blev grundlagt allerede i barndommen. Jørgen Clevin var mit store idol, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg sad klistret til det sort/hvide tv, når han var på skærmen. Jeg tegnede, klippede, skar og klistrede fra morgen til aften. Selv på varme sommeraftener kunne jeg sidde på mit loftværelse og illustrere hjemmelavede tegneserier, mens de andre børn legede udenfor. Jeg var nok det, man på bornholmsk kalder for en ”Ungerlij Hourra”.
Det med at illustrere fortsatte jeg ufortrødent med. Også selvom det i første omgang blev til en professionel karriere, som man nok vil sige ligger ret langt væk fra grafisk formgivning. Men intet kunne stoppe min lyst til at illustrere. Lidt mere professionelt blev det, da min hustru og jeg i vores helt grønne år sammen skrev og tegnede en tegneserie om dyr. Denne tegneserie gik i hele 10 år i Jyllands Postens lørdagstillæg samt i en række andre aviser. Det var i den periode, jeg for første gang så lyset: Jeg ville være grafisk designer. Og det blev jeg.
I dag illustrerer jeg stadig på livet løs. Pennen er i mellemtiden udskiftet med en digital én af slagsen, så jeg tegner på en A3 plade (Wacom digitiser). Teknikken er den samme, selvom jeg nu ser på en skærm, mens jeg tegner.
Illustrationerne her har jeg udført i programmet Adobe Photoshop – ét mine absolut mest foretrukne programmer. Illustrationerne er anvendt til publikationer, plakater, m.m. og er blot 3 af ca. 40, udarbejdet til Lundbeck Institute.
Illustrationer © John Folkmann

Kommentarer
KH Anette