Grafisk design

I årtusinder har mennesket kommunikeret hændelser, historier og informationer gennem en grafisk fremstilling - fra hulemalerier til digitale piktogrammer. I spidsen for denne kommunikation har stået en formgiver - eller som vi kalder det i vore moderne tider: En grafisk designer.

En grafisk designer er specialist i at formidle et budskab gennem visuel kommunikation. Uanset emnets kringlede indhold kan en grafisk designer forenkle indholdet, fremhæve vigtige slutsatser og pakke hele budskabet ind i en appetitlig og let spiselig information. Således har grafisk design været med til at skabe alt fra holdninger, enighed, politik og værdi til modsætninger, splid og endda oprør.

Vil du vide mere, så læs bogen ”Grafisk design fra A til Z” – den første i serien ”Visuel kommunikation i en nøddeskal” hvor jeg har fokus på det, som er kernen i god kommunikation; Nemlig systematik, forståelse og ikke mindst opmærksomhed.

Du kan købe bogen her

Min nye bog frisk fra tryk

"Grafisk design fra A til Z" handler om de mange facetter, der omgiver visuel kommunikation, og hvordan de påvirker forståelsen af et budskab. Uanset om du har en privat blog, ejer en webshop, står for kommunikationen i et firma, arbejder med reklame og marketing eller bare drømmer om at gøre det, er der inspiration at hente.

Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog med et særdeles visuelt baseret layout og indeholder mange gode råd og eksempler. 76 sider, 148 kr. Køb den her.

I bogen får du mine personlige råd, baseret på mere end 30 års erfaring som grafisk designer. Det er ikke nødvendigvis råd, du får i andre bøger om grafisk design eller lærer om på en grafisk uddannelse, men det er råd fra den virkelige verden, testet 100-vis af gange gennem årene, og hvis du bare tager noget af det til dig og anvender det på din egen kreative måde, så har du grundlaget for at blive en god grafisk designer.

Bogserien Visuel kommunikation i en nøddeskal er en praktisk bogserie med fokus på det, som er kernen i god kommunikation, nemlig systematik, forståelse og ikke mindst opmærksomhed.

KISS

Princippet KISS - Keep It Simple Stupid - blev oprindeligt ”udviklet” 1950’erne af ingeniøren Kelly Johnson mens han arbejdede på et program for flyfabrikken Lockheed Martin. Hans projekter var altid målrettet avancerede løsninger, som kunne repareres uden det store tekniske udstyr  - for eksempel et jagerfly på missioner langt væk fra et fuldt udrustet fly værksted.

KISS er ikke et nedsættende princip, som omtaler løsninger som stupide. Det handler tvært imod om at anvende præcis det, som er nødvendigt for at løse opgaven - hverken mere eller mindre. Således har mange store tænkere gennem århundreder anvendt reglen om det simple. Allerede i det 15. århundrede sagde Leonardo Da Vinci: Det simpleste er det ultimativt sofistikerede. Noget senere udtalte Albert Einstein: Alt bør fremstilles så simpelt som muligt, men ikke mere simpelt end det.

Jo mere kompliceret man gør en løsning desto større er sandsynligheden for at der opstår problemer. Det gælder også i salgskommunikation hvor for mange budskaber serveret på én gang kan virke så overvældende, at ”salget” ikke trænger igennem. God kommunikation handler om at ”skære” det overflødige fra og begrænse sig til det væsentlige. Husk for eksempel at alt før ordet ”men”  i princippet blot er fyld. Eller som Antoine de Saint Exupéry sagde det: Det perfekte når man - ikke når der ikke er mere at tillægge, men når der ikke er mere at trække fra.

Selv de mest komplicerede og omfattende informationer kan som regel komprimeres til ét fyldestgørende budskab eller koncept. Tænk stort - ikke i omfang, men i klarhed.

Powerpoint præsentation

Et af de vigtigste medier til at skabe opmærksomhed er videoer. Og det er ikke så vanskeligt at producere en video, som man måske skulle tro. En af de mest nærliggende muligheder er at anvende Microsoft Powerpoint. Hvordan man producerer en video i Powerpoint, vil jeg komme nærmere ind på i et senere indlæg, men lige nu kan du se præsentationen af mit firma Designspace.

Den typografiske udvikling

 
Alle moderne typografier har sit udspring i kalligrafien - kunsten at skrive med pen. De første udskårne eller støbte typografier fremkom i det 15. århundrede, nogenlunde samtidig med opfindelsen af bogtrykkerkunsten.

Op til begyndelsen af det 18. århundrede var der kun lidt udvikling af typografiens form. Til gengæld tog den fart i begyndelsen af det 19. århundrede – især til brug i den voksende ”reklameindustri”. Der findes primært fire grundformer af typografi: Antikva, grotesk, gotisk og dekorativ.

Antikva er alle typografier med serif’er. Der findes en bred vifte af antikva typografier i dag, og på trods af navnet udvikles der jævnligt nye moderne udgaver af antikva typografier.

Grotesk er alle typografier uden serif – derfor også kaldet sans serif. De første groteske fonte så dagens lys i begyndelsen af det tyvende århundrede. Navnet skulle efter sigende udspringe af den opfattelse de ”gamle” typografer havde af disse nymodens fonte. Især sans serif fontene udvikles i dag med eksplosiv fart.

Gotisk er én af de tidligst udviklede typografier, og den blev flittigt anvendt af alle bogtrykkere fra 14. århundrede og helt op til slutningen af det 18. århundrede. Gamle danske bøger er således også trykt i gotisk typografi, og alle danske skoler underviste i læsning af gotisk frem til 1875, hvor der blev skiftet til den humanistiske form, vi kender i dag.

Dekorativ er fonte udviklet fra ca. 1920 og frem. Disse fonte anvendes primært til korte overskrifter eller for at fremhæve budskaber.

Videoen herover giver en kort gennemgang af typografiens evolution – fra det 15. århundrede op til vore dage.

Typografi

 
Når du vælger en typografi på din PC eller Mac, så tænker du måske ikke så meget over, at hvert eneste lille bogstav er unikt, har sin egen anatomi og visuelle egenskaber. Små detaljer adskiller netop denne typografi fra andre typografier og med et nærmere kig kan man endda navngive de små dele, et bogstav består af.

For ikke så mange år siden fandtes der kun ganske få skrifttyper at vælge imellem, men med indtoget af desktop publishing er antallet af typografier vokset helt enormt i omfang. I dag findes der tusindvis af fonte, og der kommer konstant nye til. Med så mange typografier i omløb er det ikke så underligt, at mange typografier til forveksling ligner hinanden og endda har navne, som næsten er ens. Nogle fonte ser meget "seriøse" ud, mens andre nærmest er det rene tivoli, så der er fonte til alles smag og behag.

Når der drejer sig om opsætning af tekst til konfirmations-sangen, er det måske ikke så vigtigt, hvilken font du anvender, men skal du designe professionelle dokumenter, er valget af typografi én af de vigtige indledende grafiske beslutninger.

Følg med her på bloggen de kommende uger, så giver jeg dig en basisviden om, hvordan typografier fungerer i sammenhæng, hvordan de skaber basis for kommunikationen og hvordan de understøtter dokumentets funktion.

Videoen herover er første del - og den handler om typografiens anatomi.

Illustrationer

Min interesse for det grafiske blev grundlagt allerede i barndommen. Jørgen Clevin var mit store idol, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg sad klistret til det sort/hvide tv, når han var på skærmen. Jeg tegnede, klippede, skar og klistrede fra morgen til aften. Selv på varme sommeraftener kunne jeg sidde på mit loftværelse og illustrere hjemmelavede tegneserier, mens de andre børn legede udenfor. Jeg var nok det, man på bornholmsk kalder for en ”Ungerlij Hourra”.

Det med at illustrere fortsatte jeg ufortrødent med. Også selvom det i første omgang blev til en professionel karriere, som man nok vil sige ligger ret langt væk fra grafisk formgivning. Men intet kunne stoppe min lyst til at illustrere. Lidt mere professionelt blev det, da min hustru og jeg i vores helt grønne år sammen skrev og tegnede en tegneserie om dyr. Denne tegneserie gik i hele 10 år i Jyllands Postens lørdagstillæg samt i en række andre aviser.  Det var i den periode, jeg for første gang så lyset: Jeg ville være grafisk designer. Og det blev jeg.

I dag illustrerer jeg stadig på livet løs. Pennen er i mellemtiden udskiftet med en digital én af slagsen, så jeg tegner på en A3 plade (Wacom digitiser). Teknikken er den samme, selvom jeg nu ser på en skærm, mens jeg tegner.

Illustrationerne her har jeg udført i programmet Adobe Photoshop – ét mine absolut mest foretrukne programmer. Illustrationerne er anvendt til publikationer, plakater, m.m. og er blot 3 af ca. 40, udarbejdet til Lundbeck Institute.

Illustrationer © John Folkmann

Det er godt at være synlig

Det er godt at være synlig. Når man er synlig, bliver man set, så man ikke forsvinder i mængden. I trafikken er det for sikkerhedens skyld, i privatlivet for samværets skyld, i naturen for livets skyld…

Erfaringer fra mange succesfulde virksomheder peger på, at det først og fremmest er en differentieret visuel kommunikation, der er afgørende for at skabe synlighed. Dermed ikke sagt, at den visuelle del er det eneste aktiv; lyd, duft og følelser spiller også ind, men det visuelle indtryk er i høj grad det første skridt til at få skabe opmærksomhed. Det handler om at skille sig ud af mængden og gøre sig attraktiv.

Vi er som mennesker født med evnen til at indtage viden i store mængder. Størstedelen af det input vi udsættes for, passerer lige gennem ”hukommelsescentret” - specielt alt dét, vi ikke forstår. Hver eneste dag modtager vi for tusindvis af informationer - store som små - men vi optager i gennemsnit kun godt 100 input. Og det er netop disse ca. 100 input, du skal forsøge at få del i.

Vores synssans står for størstedelen af al information. Vi ”måler og vejer” alle nye synsindtryk: Stort mod småt, tæt på og langt væk, sort mod hvidt. Alt, hvad vi ser og oplever, bliver filtreret af vores underbevidsthed. Irrelevant information bliver sorteret fra, men vitale og brugbare oplysninger, dem gemmer vi på.

Således har vi gennem livet samlet så mange informationer, at vi kan se forskel på farligt og ufarligt, gammelt og nyt, simpelt og komplekst, let og svært og i høj grad det smukke og det grimme. Vi er født til at observere, og når noget skiller sig ud af mængden, er vi pr. automatik klar til at registrere og tage imod de nye input.

Tænk over, at ingen nogensinde har fået opmærksomhed ved at være kedelig.

Foto © M. Shining

Keep it simple

 
Nogle gange er ting bare så simple, at man tænker: "Hvorfor har jeg ikke fundet på det?"

Nyd hvert sekund af denne lille video, som Apple har fået produceret her i 2013, og bliv inspireret og glad på samme tid :)

Oplev verden

Se dig omkring. Ikke bare sådan på den kedsommelige måde, men virkelig se dig omkring og studér detaljerne i de ting, som omgiver dig. Se lyset og skyggerne. Se hvordan blanke ting spejler andre ting. Se formen på vasen og hvordan lyset følger konturen. Observer skyerne på himlen og se, hvordan de pludselig danner en kendt form. Vær barnlig observant.

Vi har så travlt i hverdagen, at det sidste, vi tænker på, er vores fysiske omgivelser. De er der bare. Men hvis du observerer dine omgivelser i stedet for bare at tage dem for givet, så oplever du ikke kun genstande; du oplever verden, som den er naturligt skabt eller menneskeligt skruet sammen.

Jo mere du vænner dig til at observere, desto mere observant bliver du. Lige pludselig er selv de mindste detaljer synlige, og du opdager ting, du ellers aldrig ville have bemærket.

Alle synsindtryk er foder til din hjerne, og udbyttet er, at du kan omdanne de mange visuelle indtryk til fantasi. Og nu kommer vi så frem til udbyttet af al den snak - nemlig at fantasi er grundlaget for kreativitet.

Når vi som mennesker kan prale af at være øverst på rangstigen af de levende væsner, så er det ikke på grund af vores intelligens, men på grund af vores evne til at tænke abstrakt. Ingen andre væsner kan omsætte så meget input til at skabe så mange nye ideer og opfindelser. Det er netop det, der er styrken i at observere. Jo mere input, desto mere kreativitet.

Kreativitet er en designers levebrød. Så slug dine omgivelser råt!

Foto: © Amy Sept