søndag den 30. juni 2013

Den typografiske udvikling

 
Alle moderne typografier har sit udspring i kalligrafien - kunsten at skrive med pen. De første udskårne eller støbte typografier fremkom i det 15. århundrede, nogenlunde samtidig med opfindelsen af bogtrykkerkunsten.

Op til begyndelsen af det 18. århundrede var der kun lidt udvikling af typografiens form. Til gengæld tog den fart i begyndelsen af det 19. århundrede – især til brug i den voksende ”reklameindustri”. Der findes primært fire grundformer af typografi: Antikva, grotesk, gotisk og dekorativ.

Antikva er alle typografier med serif’er. Der findes en bred vifte af antikva typografier i dag, og på trods af navnet udvikles der jævnligt nye moderne udgaver af antikva typografier.

Grotesk er alle typografier uden serif – derfor også kaldet sans serif. De første groteske fonte så dagens lys i begyndelsen af det tyvende århundrede. Navnet skulle efter sigende udspringe af den opfattelse de ”gamle” typografer havde af disse nymodens fonte. Især sans serif fontene udvikles i dag med eksplosiv fart.

Gotisk er én af de tidligst udviklede typografier, og den blev flittigt anvendt af alle bogtrykkere fra 14. århundrede og helt op til slutningen af det 18. århundrede. Gamle danske bøger er således også trykt i gotisk typografi, og alle danske skoler underviste i læsning af gotisk frem til 1875, hvor der blev skiftet til den humanistiske form, vi kender i dag.

Dekorativ er fonte udviklet fra ca. 1920 og frem. Disse fonte anvendes primært til korte overskrifter eller for at fremhæve budskaber.

Videoen herover giver en kort gennemgang af typografiens evolution – fra det 15. århundrede op til vore dage.

2 kommentarer:

Anette sagde ...

Tak for endnu en spændene og lærerig video. Sjovt at se hvordan bogstaverne har udviklet sig gennemtiden.
KH Anette

John Folkmann sagde ...

Anette: Ja, og alligevel fascinerende hvor lidt der egentigt er ændret på typografien siden middelalderen :)